Ring 2061 1294 og få hjælp nu

En stressramt journalists erfaring:


Jeg har haft fornøjelsen af et coachingforløb hos Lene Marie Jensen i forbindelse med, at jeg i 2012 blev sygemeldt med stress. Lene Maries utrolige empati, evne til at lytte og skarpe blik for mine problemstillinger har fået mig ud på den anden side som et gladere og mere bevidst menneske.


Den tryghed, jeg følte sammen med Lene Marie, gav mig modet til at fremkalde og bearbejde de ubehagelige følelser, som var årsag til min stress. Lene Maries force er, at hun ikke blot arbejder gennem ord men også gennem kroppen. Det er fint at snakke om problemerne, hvilket jeg også har gjort med en psykolog, men stress sætter sig som kropslige spændinger, og det var ikke før mit møde med Lene Marie, at jeg lærte at mærke efter og lytte til kroppen.

 


Lene Marie Jensen har bogstaveligt talt lært mig at trække vejret helt ned i maven, og jeg forlod hver gang konsultation med en følelse af, at der var en vej ud af stressen og den sorg, angst, frygt og ængstelse, der fulgte med.

 


Lene Marie formåede at møde mig præcis der, hvor jeg var. Ingen følelser eller tanker var forkerte, og jeg har under hele forløbet følt mig 100 procent forstået. Som en af få stresscoaches i landet tager Lene Marie også med ud på arbejdspladsen for at sikre den bedste overgang fra sygemelding til arbejde.


I mit tilfælde havde hun løbende kontakt til min arbejdsplads og sad med ved bordet, da jeg og min chef drøftede, hvordan og hvornår jeg skulle vende tilbage. Det har bevirket, at jeg i løbet af nogle måneder vendte tilbage på fuld tid på en tryg måde.

 


Jeg kan varmt anbefale Lene Marie Jensen. Hun har gjort en kæmpe forskel for mig.   


 

Journalist, Nyhedsbureauet Newspaq



Katrine   Marie Jensen • tlf.: 2061 1294 • km@stresskonsulenten.com

Copyright © Stresskonsulenten 2018